Vibe Møller & Peter mygil

Kajakroning og cykling

Historien om vibe og peter

Vores sport er Kajakroning og Cykling

Kajakroning har vi dyrket sammen siden 1998 og cykling herunder træning i MTB og landevejscykling fra 2007. Turcykling over længere afstande fra 2012.

Vores drivkraft er først og fremmest glæden ved motion, og det at udøve aktiviteten i frisk luft og natur. Samtidig er, motion og sportslige aktiviteter sammen med ren og rigtig kost, et vigtigt og nødvendigt grundlag for en sund livsstil som betyder meget for os begge. Til sidst kan ingen af os benægte at konkurrencemomentet har betydet noget.

I DK og Sverige har vi  roet mange maratonløb i kajak både sammen i K2 og hver for sig. Vi har roet 2 100 km flodløb i Letland i dobbeltkajak 2008 og 2009, begge med en 2. plads som resultat.

Vores største præstation sammen var Yukon River Quest i 2008 (740km flodløb i Yukon territoriet) hvor vi gennemførte i en god tid og vandt vores klasse.

Vi har med stor glæde deltaget i en del MTB- og landevejsløb gennem årene og har siden 2012 dyrket turcykling over længere afstande. (Vancouver – Whitehorse, Trondheim – hjem og Færøerne ) og de sidste 3 år længere ture i det mellemste og nordlige Sverige.

I forbindelse med turene i Sverige og Norge har vi deltaget i Sognefjellsløbet (landevej) Vasaløbet (MTB) og Fjellløbet (MTB) og tidligere i år deltog vi i Highland MTB Challenge Aarhus Silkeborg.