Om os
Panacea ApS blev grundlagt af Irene Mathilde Kobberskov og Tommy Hauslev Kobberskov. I 1995 etablerede virksomheden Natural Australian Import, som i 2003 skiftede navn til Panacea ApS. Vi er et ægtepar og har været gift i mange år. Vi boede i Australien i tolv vidunderlige år og samlede der en uvurderlig livserfaring. Den styrke landet gav os i dets udfordrende miljø og pionerånd, såede viljen, tanken og drømmen i os, om at blive selvstændige erhvervsdrivende.
I Australien mødte vi mange meget interessante mennesker. Disse menneskers holdning var begyndelsen på vores egen forståelse for hvor vigtigt det er at beskytte den skrøbelige natur og hvor vigtigt det er at producere forbrugsvarer som tilgodeser menneskets sundhed men som ikke skader naturen ved dets fremstilling.
Panacea stammer fra et græsk ord panakeia og har betydningerne: "A remedy for all diseases or ills eller "healing everything".